Sundhedsstyelsen anbefaler
Vi har samlet de vigtigste anbefalinger om alkohol. Læs dem. Husk dem. Og lev efter dem. Så får du mere ud af livets værdifulde øjeblikke.
Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
Kun midaldrende og ældre personer og personer med høj risiko for hjertekarsygdomme kan i nogle tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel af at drikke ca. én genstand dagligt. For andre er der ingen sundhedsmæssige gevinster ved at drikke alkohol.
Kvinder frarådes at drikke mere end 14 og mænd mere end 21 genstande om ugen - og mindre er bedre
Undgå helt alkohol hvis du har svært ved at kontrollere dit alkoholforbrug, får medicin der ikke må blandes med alkohol, har en sydom, der forværres, når du drikker eller er gravid. Er du under 18 år eller ammer du - bør du kun drikke meget lidt.
Drik max 5 genstande ad gangen - fx på en aften
Et stort forbrug af alkohol på én gang øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og for ulykker og skader.
Nogle har særlig risiko for at blive afhængige
Har du nær familie med alkoholproblemer eller psykiatriske sygdomme, bør du være særlig påpasselig. Har du svært ved at styre dit forbrug af alkohol, bør du søge hjælp og rådgivning.
Nogle gange bør du slet ikke drikke
Nogle situationer kræver særlig opmærksomhed. Fx sport, bilkørsel, arbejde og samvær med børn. Undgå helt at drikke i disse situationer.